Vinder af PUBLIKUMSPRISEN, Art Hillerød fredag 15.marts 2024

'JEG ER SÅ GLAD FOR AT JEG TURDE',

Artikel i Ekstra Bladet søndag 7. juni 2020.

'LIVET HAR LÆRT MIG AT STORE SPRING HAR EN PRIS

- MEN DEN ER VÆRD AT BETALE'

Læs artiklen om mit farvel til TV2 og mødet med kunstbranchen.

Berlingske 15. februar 2020 . Læs her

Stor udsmykningsopgave i ingeniørfirmaet JL Engineering

”Trine var en stor hjælp for os, da vi ville udsmykke vores kontorer. Hun var hurtig og præcis til at finde nogle værker, som ville passe til os, lydhør over for vores ideer og tanker, og meget dygtig til at skabe en rød tråd gennem hele kontoret. Trines værker er i sig selv fantastiske, og hendes evner til at sammensætte dem og passe dem ind hos os, har virkelig bidraget til vores kontor på bedste vis. Det er en oplevelse, vi nyder hver dag. Resultatet taler for sig selv, og vi er enormt glade for værkerne og det liv de skaber her.”

Jess Friberg-Larsen

Indehaver, JL Engineering A/S

Et inspirerrende arbejdsmiljø skaber man bla. ved at pirre nysgerrigheden og etablere et kreativt univers. Rammerne på enhver arbejdsplads kan få et helt andet udtryk med kunst på væggene. Det har flere og flere virksomheder efterhånden fundet ud af. Som kunstner er det en helt speciel opgave at være med til at skabe netop disse rammer.

Trine Panum 60213359 / art@trinepanum.dk

Male-event hos Audi Gladsaxe

Tak til alle der kom forbi og hilste på hos Audi Gladsaxe. I en lille uges tid har jeg malet lige her´for at undersøge hvordan og om det indvirkede på min inspiration og kunstneriske proces at stå i nye omgivelser,  sammen med andre mennesker. 

Det har været en fantastiske uge! Tak for alle samtalerne, de gode input og den overvældende interesse! 

Jeg håber at vore veje krydser igen. Skulle du være interesseret i at se flere af mine billeder, udstilles de i GALLERI TRINE PANUM. Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd

Trine Panum har skabt 'Tumleplanet'

- for at sætte fokus på FN´s 17 verdensmål og hjælpe indlagte børn

Jeg har valgt verdensmål 4 – kvalitetsuddannelse, som mit tema. Det handler om, at alle skal have lige adgang til uddannelse for derigennem at blive klogere, mere selvstændige og få kompetencer i at samarbejde. Netop de tre ting er så vigtige for vores forståelse af hinanden og måden, vi udvikler os på som mennesker. En god uddannelse er med til at lægge grundstenene for et inspirerende liv. Det udvikler os og giver os troen på, at vi gør en forskel og kan bidrage til det samfund, vi lever i.” 

Om Tumleplaneter:
bObles og Børneulykkesfonden er gået sammen om en kampagne, der har til formål at sætte fokus på FN’s verdensmål og støtte initiativet Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for indlagte børn. Trine Panum er een af de udvalgte kunstnere, der har fået helt frie hænder til at skabe en ”Tumleplanet” ud fra ét af FN’s 17 verdensmål. Tumleplaneterne er unikke designs, der kun laves i et begrænset antal.
Alt overskud går til 
Børneulykkesfondens legehelte.

læs mere og bestil her

Ved en reception på Nordsjællands Hospital, Akutafdelingen, blev maleriet 'Dit liv - Vores styrke', præsenteret.

Maleriet er tænkt som 'samlende for afdelingen'. Det er ansigtet udadtil og afspejler samtidigt det, som personalet dagligt arbejde med - nemlig at værne om og redde menneskeliv'.

Maleriet hænger nu i afdelingens ledelsesbygning og skaber glæde og fællesskabsfølelse.

Tak for tilliden, der blev vist mig. Det har været en stor fornøjelse at skabe netop dette værk til dette særlige sted. (Foto: Kitten Weber, Trine Panum & Britt Holmgaard)

Trine Panum, 11. sept 2018.

KUNST & BILER

Et besøg hos Audi Gladsaxe giver mulighed for at se et udvalg af Trine Panum´s malerier. Billederne er udstillet lige når du kommer ind i Audi´s fantastisk smukke bilhus. Kontakt Trine Panum for yderligere information om de udstillede malerier eller spørg værtinden hos Audi.
 

BT & Berlingske 14/2 2017

LittleBigHelp, 2016

 

Maleriet 'Let´s make a difference' (50x60) blev solgt til velgørenhedsgalla 'LittleBigHelp' på Hotel Mariott Copenhagen 1. oktober 2016.

Trine Panum donerede maleriet, der blev solgt til fordel for udsatte børn og kvinder i Indien.

Mit liv med kunsten har krævet mange valg og meget mod. Nedenfor kan du se det ærlige interview om at 'TURDE FORFØLGE DRØMMEN'.........

'En tilfældig dag i november 2015 blev jeg kontaktet af fire elever fra Gladsaxe Gymnasium. De havde fået til opgave at portrættere et menneske, der havde forfulgt en drøm. De spurgte, om jeg ville fortælle om mine overvejelser ved at skifte fra mit tidligere journalistiske liv - til et liv som 'fuldtids-kunstner' med eget galleri og atelier i Bagsværd. Jeg sagde fluks ja og inviterede dem indenfor. Det er der kommet dette 8 minutters mini-portræt ud af. Håber det kan inspirere andre til at gøre det, de virkelig brænder for .......!'

Trine Panum, november 2015.

 

Trine Panum har fået solo udstilling i Cobra-rummet på Sophienholm, - artikel fra "Det grønne område"

 

Udstillingens titel “Energy and Passion” afspejler, hvad Trine Panum vil med sin kunst: Energi er kodeordet, billederne skabes - og udstråler – energi, og de er alle skabt med stor passion. “Legen med farverne er vigtig – de harmoniske og disharmoniske,” siger Trine Panum. “Mit håb er, at folk får ‘noget' med, når de ser mine værker, måske endda bliver i bedre humør og får mod til at udfordre tilværelsen.”

 

 

LÆS ARTIKLEN OM UDSTILLIGEN HER

Artikel i AUDI Magazine, Marts 2015

 

 

 

Læs om mødet med Monica Ritterband, som også tog springet fra journalist til kunstner

De farligste valg er dem man IKKE tager - Artikel i magasinet SØNDAG

Læs et udsnit fra mødet her

Fremadstormende kvindelig kunstmaler - Artikel i 'FEIN' juni 2014

Artikel i BT d. 18/1 2014 - om springet fra TV-vært til fuldtids-maler

"Jeg trængte til at gøre noget for mig selv. Give mig selv en gave. Jeg var kommet dertil, at skulle jeg noget med min kunst, var det nu, jeg skulle gøre det fuldt ud. Så det var med hjertebanken, jeg i efteråret bankede på min chefs dør for at bede om et års orlov."

 

Læs artiklen her!

'101 kunstnere 2013'

Trine Panum er med i 2013-udgaven af '101 Kunstnere'. Opslagsværket over nulevende danske kunstnere, hvor man bla. kan læse om hvordan hendes billeder bliver til, og hvor inspirationen kommer fra.

I 2013 fik Trine Panum en sjov og anderleds male-opgave. Super Best i Bagsværd fejrede 50 års jubilæum og Trine designede etiketten til en specialbrygget Øl fra 'Skovlyst' samt en rødvin produceret i Sydfrankrig.

Se her hvordan Trine Panum forvandlede en hvid Audi A1 Sportback til et farverigt kunstværk. (Særarrangement hos Audi i Gladsaxe September 2013)

Audi'en blev pakket ind i folie og Trine Panum malede direkte herpå med akryl maling. Kunstneren havde på forhånd fået 100% frie tøjler. 

COPYRIGHT - Trine Panum har ophavsretten til alle malerier, fotos og tekster på denne hjemmeside.
Unika værkerne er beskyttet imod efterligning, reproduktion, kopiering, seriefremstlling osv. ifølge den danske ophavsretslov.

Ønsker du at gøre brug af billeder eller andet fra denne hjemmeside, bedes du kontakte Trine Panum på tlf: +45 60213359 / Email: art@trinepanum.dk